Arni Magnusson Instituttet er et forskningsinstitut under Islands Universitet, der bevarer de islandske håndskrifter, som blev leveret tilbage til landet i perioden 1971 til 1997, efter at de havde været opbevaret på danske biblioteker i tre århundreder. Det var af største betydning for det islandske folk atter at have disse litterære mesterværker i deres varetægt. Efter en særlig lov, der blev vedtaget af Folketinget, blev Codex Regius af den Ældre Edda og sagakomplekset Flatøbogen udleveret i 1971, og op imod 2000 andre håndskrifter er siden leveret tilbage til Island. Det islandske ønske om at få håndskrifterne tilbage, og udleveringen fra Danmark, er både et bevis på den danske befolknings velvilje, og på den respekt, islændingene har for deres kulturarv. Størstedelen af de islandske håndskrifter, som Arne Magnusson (1663-1730) samlede og testamenterede til Københavns Universitet, er nu tilbage i Island. Den resterende del opbevares i Den Arnamagnæanske Samling i København.
Arni Magnusson Instituttet koncentrerer sin forskning om Islands sprog og kultur i middelalderen, med særlig vægt på videnskabelige udgaver, både fra middelalderen og fra nyere tid. Instituttet samler folkeminder og opbevarer ca. 2000 lydbånd ud over håndskrifterne.
Instituttet betragter sin samling som levende kulturarv og ønsker at bidrage til at denne arv må bære frugt, både som en vigtig del af islandsk folkekultur og en særegen del af verdenskulturen. Udstillinger og publikationer af overleveret materiale af såvel litterær som oral art samt anden oplysende virksomhed har til formål at give adgang til de kulturelle skatte i instituttets varetægt for et bredt publikum.
 

Håndskriftudstillingen i Kulturhuset er åben daglig fra kl. 11-17.
Entré ISK 300. Gratis adgang om onsdagen.
Kulturhuset
Hverfisgata 15
101 Reykjavík
www.thjodmenning.is

Håndskriftudstillingen
Mange af de vigtigste håndskrifter i Arni Magnusson Instituttets samling udstilles her. Blandt dem finder man Codex Regius af den Ældre Edda, med digte som fortæller om hedenske guder og germanske helte, og Flatøbogen, det største og bedst bevarede af alle islandske håndskrifter. Dette håndskrift er en guldgrube, når det drejer sig om oplysninger om Skandinaviens historie, samt hvordan Nordatlanten blev opdaget og beboet. Ligeledes udstilles Snorres Edda, lovbogen Grágás, Möðruvallabók-samlingen af middelalderlige sagaer om islændinge, og Stjórn, oversættelser fra det Gamle Testamente. Derudover fremvises vigtige papirhåndskrifter, der viser, hvordan denne litterære arv er blevet formidlet gennem tiderne.
I den første udstillingssal lægges der vægt på at vise, hvor meget islandske middelalderhåndskrifter og deres indhold har betydet kulturelt og historisk helt ned til nutiden. For os er disse digte og sagaer nogle af de bedste kilder til information om de skandinaviske folks åndelige liv, før kristendommen blev indført. De har været kilder til både undervisning og underholdning, ved hofferne såvel som i jævne folks hjem. Med kristendommen kom også skriftsproget, og det blev nu muligt at redigere og nedskrive tidligere tiders kundskaber såvel som nyere lærdom.
Beretninger om, hvordan landet blev beboet og tilhørte særlige familier og personer blev skrevet ned, lovtekster blev optegnet og kundskaber, der før var blevet overleveret mundtligt i konstant skiftende form, dannede grundlaget for klassiske litteraturværker. Denne kulturarv påvirkede i høj grad hele Skandinavien, Tyskland og de engelsktalende lande. I et andet lokale kan man få indblik i, hvordan man lavede bøger i middelalderen. Her er udstillet materialer og værktøjer, såvel som eksempler på skrift fra sidste halvdel af det 12. århundrede til midten af det 19. århundrede.

Krigere. Et forbogstav i begyndelsen af kong Sverrirs saga i Flateyjarbók. Skrevet i Island ca. 1387.

The Sacrifice of Abraham
From the Bible translation Stjórn, mid-14th century.

Visit local web page for more information